Yder dit udstyr optimalt?
Tiden er inde til at flytte fokus fra dyrt udstyr til et holistisk syn på hele arbejdsstationen. Ved at tilføje den rette stol til dit oftalmologiske setup, kan du øge diagnostisk præcision og reducere risikoen for belastningsskader hos klinikpersonalet.
Du har investeret i avanceret diagnostisk udstyr – spaltelamper, OCT-scannere, funduskameraer og retinal imaging-systemer. Men hvis patientpositioneringen er upræcis, eller hvis du selv arbejder i dårlige arbejdsstillinger, udnytter du ikke dit eget eller udstyrets fulde potentiale.
En specialdesignet stol til øjenundersøgelser sikrer nøjagtige og ensartede resultater ved at muliggøre hurtig, stabil og ergonomisk patientpositionering. Uden dette risikerer selv det mest avancerede udstyr at underpræstere.
Hvorfor ergonomi er afgørende for oftalmologiske undersøgelser
Klinisk præcision og øjenlægens arbejdsmiljø er ikke modsætninger – i praksis afhænger begge af det samme: en korrekt indrettet arbejdsstation.
Hvis øjenlægen ikke kan opretholde en ergonomisk stilling, falder scanningskvaliteten, procedurer tager længere tid, og finmotorikken forringes. Præcise opgaver som billedoptagelse og justering af kamera kræver stabile, balancerede arbejdsstillinger. Dårlig ergonomisk støtte kan begrænse bevægelighed, øge belastning og kompromittere både koordination, grebsstyrke og håndtering – hvilket forringer den præcision, der kræves for at opnå ensartede resultater (Brett & Kelly 2023; Mather 2024)
Ligeledes kan selv det bedste udstyr ikke kompensere for kropslige vibrationer, hvis patienten sidder forkert.
De skjulte konsekvenser af dårlig arbejdsstilling i øjenlægepraksis
Oftalmologi er blandt de fagområder med højest forekomst af arbejdsrelaterede muskel- og skeletbesvær (WRMSD). Op til 66 % af øjenlæger oplever smerter, især i nakke og ryg, og 14 % overvejer førtidspensionering som følge (Schechet et al. 2020). De største risici? Langvarig statisk belastning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved faste maskiner og ikke-justerbare arbejdsstationer (Schall et al. 2014; Brett & Kelly 2023)
Ud over personlige helbredsproblemer medfører dette øget sygefravær, lavere produktivitet og højere omkostninger for klinikken (Mather 2024; Schall et al. 2014).
Hvad kendetegner en ergonomisk arbejdsstation?
Ergonomi handler ikke bare om komfort – det er en forudsætning for præcision og høj klinisk kvalitet (Mather 2024; Brett & Kelly 2023).
Ifølge Arbejdstilsynet skal ergonomisk indretning især ved siddende arbejde understøtte neutral kropsholdning. Men selv gode opstillinger skal give mulighed for variation og individuel tilpasning. Statisk arbejde – uanset hvor korrekt positioneret – belaster muskler og led over tid. I en øjenlægeklinik betyder det, at udstyr og inventar skal kunne justeres nemt til forskellige brugere og arbejdsopgaver (Arbejdstilsynet 2008).
Her spiller patientstolen en central rolle. Når patienten kan justeres uafhængigt af udstyr eller bord, får øjenlægen frihed til at arbejde i en optimal stilling. Det gør det muligt at veksle mellem siddende og halvtstående arbejde, skifte vægt og tilpasse stolen løbende gennem dagen – hvilket reducerer belastningen ved statisk arbejde.
Sådan indretter du en ergonomisk arbejdsstation i en øjenklinik
Gentagne, præcise opgaver med høj visuel belastning udføres bedst i siddende stilling – med armstøtte og hævede arbejdsflader, så hænderne holdes tæt på kroppen. Når arbejdet sker uden for dette normale arbejdsområde, øges belastningen på nakke, ryg og skuldre (Arbejdstilsynet 2008).
Indstil derfor arbejdsstationen i følgende rækkefølge:
- Justér bord- eller enhedshøjde efter opgaven og det pågældende udstyr.
- Indstil stolens højde, så øjenlægen opnår neutral arbejdsstilling med støtte til armene.
- Justér patientens position med den oftalmologiske stol.
På den måde sikres både arbejdsmiljø og præcision gennem hele arbejdsdagen.
En ergonomisk arbejdsstation er kendetegnet ved:
- Justérbarhed: Stol, udstyr og patientstol skal nemt kunne tilpasses både brugere og opgaver.
- Neutral stilling: Ret ryg, afslappede skuldre og armene tæt på kroppen minimerer belastning.
- Dynamisk brug: Mulighed for at skifte mellem siddende og halvtstående stillinger.
Patienten skal tilpasses til arbejdsstationen – ikke omvendt
Oftalmologisk udstyr er ofte fastmonteret. Det betyder, at det er personerne omkring udstyret, der må tilpasse sig. Her er det vigtigt, at det er øjenlægens arbejdsstilling, der prioriteres – ikke patientens. Først sætter lægen sig i sin foretrukne ergonomiske stilling – gerne med variation i løbet af dagen. Derefter positioneres patienten til at passe til denne opsætning.
Det kræver en patientstol med præcis, jævn og intuitiv justering. En god patientstol til øjenklinikken:
- Justerer patienten hurtigt og sikkert til udstyret
- Forebygger at øjenlægen må læne sig frem
- Minimerer vibrationer og ufrivillig patientbevægelse
- Sikrer ensartet positionering ved hver konsultation
Resultatet: bedre billedkvalitet, kortere undersøgelser og mindre udmattelse hos behandleren.
Udvidet performance – patientstolen som en forlængelse af dit øjenlægeudstyr
Selv det bedste udstyr yder kun optimalt, hvis både øjenlæge og patient er korrekt positioneret. En kvalitetsstol til patienten får det maksimale ud af dit udstyr:
- Spaltelamper: Stabil hovedposition, som er let at indstille
- OCT og retinal imaging: Reduceret bevægelse og bedre scanningsjustering
- Funduskameraer: Hurtig og præcis justering
Studier viser, at små forskelle i udstyrets fysiske konfiguration har stor indvirkning på øjenlægens arbejdsstilling. Hvis udstyret ikke kan justeres til behandleren, vil øjenlægen måtte kompensere med kroppen eller gentagne patientjusteringer – hvilket øger træthed og reducerer effektiviteten (Schall et al. 2014).
Brug af taburetter eller almindelige kontorstole begrænser muligheden for korrekt arbejdsstilling. En justérbar patientstol gør det muligt at tilpasse patienten ergonomisk – frem for at øjenlægen skal tilpasse sig udstyret. Det reducerer tidsforbrug, øger ensartethed og understøtter højkvalitetsresultater – både diagnostisk og fysisk.
Stolen kan samtidig minimere eller helt fjerne behovet for overflytning mellem apparater, da stolen kan flyttes og tilpasses hvert apparat i undersøgelsen. Patienten forbliver siddende – og arbejdsgangen bliver både hurtigere og sikrere.
VELA-stole til øjenklinikker
Tag det næste skridt
Uanset om du søger en stol til spaltelampe, OCT eller en fleksibel løsning til flere apparater, er en justerbar patientstol en målrettet løsning, der:
- Reducerer belastning hos klinikere
- Forbedrer billedkvalitet og effektivitet
- Understøtter en sund og sikker arbejdsplads
Se, hvordan vores stole kan understøtte jeres praksis:
Referencer
- Arbejdstilsynet. 2008. Arbejdspladsens indretning og inventar. AT-vejledning A.1.15. Copenhagen: Arbejdstilsynet. https://at.dk/regler/at-vejledninger/arbejdspladsens-indretning-inventar-a-1-15/
- Fethke, Nathan B., Mark C. Schall, Emily M. Determan and Anna S. Kitzmann. 2015. “Neck and Shoulder Muscle Activity Among Ophthalmologists During Routine Clinical Examinations.” International Journal of Industrial Ergonomics 49: 53–59. https://doi.org/10.1016/j.ergon.2015.06.001.
- Mather, Rookaya. 2024. “Preventing Work-Related Musculoskeletal Injuries”. Canadian Eye Care Today 3 (3). Toronto, Canada:40–46. https://doi.org/10.58931/cect.2024.3351.
- Brett, Jonathan and Julie Kelly. 2023. An exploratory ergonomic evaluation of musculoskeletal risks for ophthalmic photographers who use ophthalmic imaging equipment plus user equipment trials, Journal of Visual Communication in Medicine, 46(1): 1-13, DOI: 10.1080/17453054.2022.2142538
- Schall, Mark C., Nathan B. Fethke, Yue Chen, and Andrew S. Kitzmann. 2014. “A Comparison of Examination Equipment Used During Common Clinical Ophthalmologic Tasks”. IIE transactions on occupational ergonomics and human factors, 2(2): 105–117. https://doi.org/10.1080/21577323.2014.964812
- Schechet, Sidney A., Eva DeVience, Stephen DeVience, Shweta Shukla, and Mona Kaleem. 2020. “Survey of Musculoskeletal Disorders Among US Ophthalmologists.” Digital Journal of Ophthalmology 26: 33–45. https://doi.org/10.5693/djo.01.2020.02.001