Stol til obstetrik og pædiatri

En daglig udfordring for arbejdsmiljø og forældreomsorg

Arbejdsmiljøet for personalet på landets obstetrik- og pædiatriafdelinger bliver udfordret, da vejledning til forældre og udførelse af undersøgelser og behandling af barnet ofte sker, imens barnet ligger hos sine forældre – bl.a. for at minimere barnets stress. Dette betyder, at personalet ofte laver vrid i kroppen, og at de står foroverbøjet i længere tid. Det daglige arbejde med at hjælpe forældrene ender derfor ofte i dårlige arbejdsstillinger, som blandt andet giver smerter og ubehag i ryg og lænd og er en risikofaktor for arbejdsskader.
Dertil kommer behovet for ”hud-mod-hud”-kontakt og nærvær mellem forældre og barn, hvilket ikke altid er lige nemt i en seng eller hvilestol i længere tid af gangen.

NÆRHED OG BEDRE ARBEJDSMILJØ

VELA ‘Neonatal’-stol og VELA ’Pædiatri’-stol giver mulighed for, at forældre selv kan rejse og sætte sig, og at de kan sidde i lang tid samt selv ændre siddestillingen. Stolene muliggør desuden øget nærhed, forbedret arbejdsmiljø og et hjemligt stuemiljø. Stolen er til gavn for både forældre, barn og personale, og er udviklet og designet i samarbejde med Neonatalafdelingen på Kolding Sygehus. Der er bl.a. udarbejdet et RCT-studie på stolen, og på den baggrund er der en videnskabelig artikel under udarbejdelse.

Projektet bag stolen

Video: Hvordan ideen til VELA ’Neonatal’-stol blev til ifm. et Ph.d.-projekt på Neonatalafdelingen på Kolding Sygehus.

”Stolen hjælper forældrene til at være selvhjulpne. Tidligere skulle de have hjælp, fx til at få en pude ind under den ene arm. Så skulle de have hjælp til at hente mælk, fordi de ikke kunne nå den. Når forældrene sidder i denne stol, kan de selv regulere om stolen lige skal ændres lidt – de skal måske lidt længere tilbage i ryggen, eller have benene lidt op. Det betyder faktisk rigtig meget for forældrene, at de selv kan klare de små opgaver, imens de sidder med deres barn.”

”Personalet får bedre arbejdsmiljø, da stolen nemt kan hæves og sænkes i højden via fjernbetjening. Der betyder, at personalet ikke mere står med foroverbøjet ryg eller står og vrider sig, når de vejleder, fx i at amme, eller skal hjælpe forældrene, hvilket ofte var tilfældet med vores daværende hvilestole.”

Betty Nørgaard, Kvalitetskoordinator, Post.doc. Kolding Sygehus 

Stolens funktioner:

Se denne video om stolens forskellige indstillingsmuligheder og hvordan de understøtter personalets arbejdsgange, giver en god, stående arbejdsstilling og giver forældre de bedste forudsætninger for at sidde behageligt med barnet – også i længere tid.

vela-rumba-neonatal

”De normale stole er lidt ubekvemme, og det er heller ikke lykken at ligge i en seng hele dagen – med denne stol er fokus flyttet fra møblet til barnet.”
Anders, nybagt far, om VELA ’Neonatal’-stol

Se vores stole til obstetrik og pædiatri

De bedste forudsætninger for forældreomsorg og arbejdsmiljø
– for nyfødte og børn under indlæggelse

VELA ’Neonatal’-stol      VELA ’Pædiatri’-stol

rumba-small