Om VELA Medical
VELA har hovedsæde i Aalborg og har egen udviklingsafdeling, produktion og polsterværksted.
VELA Medical har gennem årene specialiseret sig i at udvikle stole og taburetter, der er skræddersyet til de konkrete behov på afdelingerne, både ift. patienter og behandlere.
Alle stole lever op til de strenge krav, der er i sundhedssektoren, og derfor kan VELA Medicals produkter findes på hospitaler, hos speciallæger, i almen praksis, på klinikker og på laboratorier.
Stole med omhu og præcision
VELA Medical har konstant fokus på at optimere sikkerhed, funktionalitet og ergonomi i samarbejde med fagpersonale fra sundhedssektoren. Vi tager højde for, at stolene er udsat for hårdt slid i mange timer dagligt. Derfor bruger vi hårdføre mekaniske dele og beklæder stolene med ekstra slidstærke materialer, så de holder sig pæne og funktionsdygtige i mange år. Alle stole er designet ned til den mindste syning ift. at understøtte hygiejne- og desinficeringskriterierne i sundhedssektoren.
Alle stole er CE-mærkede og bliver produceret i Aalborg, hvorfor vi kan tilbyde markedets hurtigste leveringstid.
Værdier
Forskellighed
Plads til alle :: Respekt :: Åbenhed :: Lydhørhed :: Fleksibilitet :: Udvikling :: Gøre en forskel :: Accept
Grokraft
Lønsom :: I vækst :: Markedsledende :: Up to date :: Personlig udvikling :: Konkurrencedygtig :: Engagerede medarbejdere :: Internationalt anerkendt :: Frihed under ansvar :: Nytænkning :: Korte kommandoveje :: Indflydelse
Omtanke
Plads til velvære :: Kundefokus :: Hjælpsomhed :: Få alle med :: Frihed under ansvar :: Teamwork :: Sige til og fra :: planlægning :: Jobrotation :: Lønsomhed :: Gøre en forskel :: Tryghed
Tiltro
Et ord er et ord :: Markedsleder :: VELA=kvalitet :: Rådgivning :: Respekt :: Kvalitet før kvantitet :: Værdi for pengene :: Service og hjælpsomhed :: Leveringssikkerhed :: Internationalt anerkendt :: Åben ledelsesform
Erfaring siden 1935
Vermund Larsen A/S er et dansk familieejet virksomhed grundlagt i 1935 af fabrikant Vermund Larsen. VELA har siden 50’erne produceret stole og andet udstyr til sundhedssektoren, og har derved opbygget en solid erfaring.
De første møbler, der blev solgt til klinikker var almindelige kontorstole og taburetter, men det udviklede sig hurtigt til, at VELA-stolene blev modificeret til et aktiv under selve undersøgelserne og behandlingerne.
Tilstedeværelsen på diverse klinikker og mangeårige samarbejder med flere danske hospitaler har over årene givet den ballast, der skulle til, for at VELA i 2012 kunne starte VELA Medical, hvor fokus, ene og alene, er på Sundhedssektoren. VELA Medical har fokus på udvalgte specialer, hvortil vi producerer optimale siddeløsninger, som forbedrer personalets effektivitet og arbejdsmiljø.
Højdepunkter
1935
1935
Vermund Larsen A/S (VELA) grundlægges i Holbergsgade, Aalborg af Vermund Larsen. VELA er en sammenskrivning af de to første bogstaver i hhv. VErmund og LArsen.
1938
Produktionen omlægges til, også, at indbefatte stoleproduktion.
1960
I samarbejde med danske narkoseoverlæger, designer og skaber Vermund Larsen de nye Falckbårer.
1962
Vermund Larsen bruger, som den første i verden, en gaspatron til højdeindstilling på en stol.
1969
50% af alt salg går til eksportmarkederne, såsom USA, Frankrig, Tyskland, Østrig, Norge og Sverige.
2006
VELA Samba 410 udvikles af designeren Sofie Hemmert. VELA Samba 410 er en unik taburet, der er opbygget efter pilatesboldens principper. Brugeren får taburettens stabilitet og sikre siddeflade, mens den unikke siddepude aktiverer musklerne i ryg og lænd så mave, ryg og lænd trænes.
2007
Tandlæge Herluf Skovsgaard udvikler VELA Samba 150 i samarbejde med VELA. Fokus er bedre arbejdsmiljø og god ergonomi på dentalklinikker for tandlæger og assistenter.
2012
VELA Jive introduceres med en unik ny konstruktion af stolefoden. VELA Jive er udviklet til at understøtte behandlerens siddestilling og give et bedre arbejdsmiljø for brugeren. Stolens fod er 5 benet, men asymmetriske, så der er god plads til fødderne og ikke er et ben i vejen.
2013
Med afsæt i et Ph.d.-projekt, etableres et samarbejde mellem Neonatalafdelingen på Kolding sygehus og VELA. Målet er at skabe en behandlerstol, der kan bidrage til øget samvær mellem forældre og det for tidligt fødte barn.
I 2016-2017 udvikles de første prototyper af behandlerstole. Disse sendes ud i systematiske tests i et Randomized Controlled Trial-studie (RTC-studie) på udvalgte hospitaler i Danmark. Evalueringsprocessen foregår i samarbejde med personale og nybagte forældre med børn indlagt på neonatalafdelinger, hvor stolen testes.
2018
VELA Factline-certificeres. Dette betyder, at VELA (og vores leverandører) lever op til FNs Global Compact, der omhandler etiske retningslinjer på: menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø og korruption.
2019
VELA certificeres ift. Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Miljøledelse (ISO-14001)
2019
VELA ‘Neonatal’-stol og VELA ‘Pædiatri’-stol lanceres.
Stolen er i test på andre afdelinger med henblik på at den kan implementeres på andres afsnit, f.eks. ift. prøvetagning, dialyse og ambulante behandlingsafsnit.
2021
VELA lancerer en nye serie af patient- og behandlerstole, der kan lette sundhedspersonalets håndtering af patienter på en effektiv og sikker måde. Stolene er skabt til at forbedre sundhedspersonalets arbejdsmiljø og er udviklet til at understøtte de enkelte afdelingers arbejdsfunktioner og processer
2022
VELA kåres som Nordjyllands succesvirksomhed 2022. En pris der årligt uddeles af Revisionsselskabet BDO og Spar Nord.
2023
VELA certificeres som en Great Place To Work (GPTW) arbejdsplads. For at opnå GPTW-certificering skal en uvildig medarbejderundersøgelse give en score på 70% eller derover – VELA certificeres med en tilfredshedsscore på 92%.
Historien fortsættes...
Har du brug for yderligere information?
Kontakt VELA Medical
Ring på +45 96 34 76 00 hvis du har spørgsmål, eller skriv en besked via nedenstående kontaktformular.
Oplysninger
VELA Medical
Gøteborgvej 8-12
9200 Aalborg SV
Danmark
Åbningstider
Mandag – Torsdag
08:00 – 16:00
Fredag
08:00 – 15:00
Lørdag – Søndag
Lukket