Hvilken type stol har du brug for?

Der findes ikke én rigtig stol til behandlere. Hvilken stol der passer bedst til dig og din arbejdsfunktion, afhænger af to ting: Dig og dit arbejde.

Aflastning af sundhedspersonale med en ergonomisk behandlerstol

En stol, taburet eller ståstøtte kan aflaste klinik- og sundhedspersonale fra det hårde stående arbejde.

Stolene er udviklet til hospitaler og klinikker, så de understøtter arbejdet med patienter. Et lille sæde og greb, der er nemme at bruge, sørger for, at du kan komme helt tæt på patienten, og samtidig sidde i en arbejdsstilling, der er behagelig, og som aflaster kroppen.

En behandlerstol med et ergonomisk ryglæn vil være særligt god til situationer, hvor ryg og lænd trænger til en pause, og samtidig skal have den rette støtte. Med et greb under sædet kan du i én bevægelse indstille ryglænet, så det støtter din ryg i den position, du sidder i.

Vær mobil med en behandlerstol med hjul

Når du skal bevæge dig rundt på stuen eller i klinikken, kan du bare blive siddende:

Med det lille stel på letløbende hjul kan du let bevæge dig rundt uden at bruge mange kræfter på det. Du skal heller ikke tænke på, om du støder ind i apparater og møbler, fordi stolen nærmest ikke fylder mere end du gør. Så selvom du arbejder, vil det være en aflastning af din krop, fordi du gør det siddende i stedet for stående.

Når I er flere der deles om stolene kan det ikke undgås, at sædehøjde, sædevinkel og måske også ryglæn skal indstilles ofte, hvis ikke hver gang du sætter dig ned. Så er det godt, at de tre greb, som du indstiller stolen med, er lette at nå, og du kan tydeligt se, hvad det enkelte greb gør. Så nu er det slut med at synke ned, når du i virkeligheden ville indstille ryglænet!

Klinikstol, taburet eller ståstøtte til behandlere

Der er flere klinikstole og ståstøttestole til behandlere at vælge imellem.

Dét, der adskiller dem, er oftest sædets form, og hvorvidt stolen har ryglæn eller ej. Du kan vælge en taburet med et pilatessæde for at stimulere og styrke ryg og lænd, eller du kan vælge et sadelsæde, som er ekstra nem at trille rundt med, mens man sidder ned.

En ståstøttestol egner sig godt til situationer, hvor du veksler hyppigt mellem stående og siddende. Du får støtte til nedre ryg og dine knæ, ankler og fødder bliver aflastet.

Ståstøttestol kan forebygge arbejdsskader hos behandlere

Det er et velkendt problem, at stående arbejde kan føre til erhvervssygdomme og arbejdsskader. Et australsk studie fra 2018 viser en sammenhæng mellem stående arbejde og symptomer i nedre ryg og underkroppen, og et koreansk studie fra 2011 opfordrer til at reducere mængden af stående arbejde for at undgå specifikke symptomer i benene. Så der er al mulig grund til at sørge for at indlægge pauser i det stående arbejde.

Men hvordan skal disse pauser se ud? Med en travl kalender og mange patienter kan det synes umuligt bare at sætte sig ned for at notere i journalen. Og at sidde i 2 minutter med en kop kaffe er jo nærmest uhørt!

Men der er en løsning: Siddende arbejde. Med den rigtige stol til behandlere og sundhedspersonale kan mange af de stående timer erstattes med at sidde på en stol eller en ståstøtte-stol, som er udviklet til opgaven. Faktisk viser en sammenfatning af studier fra 2015, at ståstøtte-stole kan medvirke til at nedbringe arbejdsskader forårsaget af længerevarende, stående arbejde.

Hvilken type stol har du brug for?

Der findes ikke én rigtig stol til behandlere. Hvilken stol der passer bedst til dig og din arbejdsfunktion, afhænger af to ting: Dig og dit arbejde.

Patientstole til din afdeling

Husk også en god stol til dine patienter. Med den rigtige patientstol sørger du ikke bare for, at din patient sidder rigtigt i forhold til apparaturet, men også for at din arbejdsstilling for skuldre og ryg bliver forbedret.

Find den rette patientstol til din afdeling her.

Mere end 80 års erfaring med udvikling af stole

Vores stole, taburetter og ståstøttestole er udviklet til behandlere i klinikker og på hospitaler med fokus på den gode ergonomi.

Mere end 80 års erfaring har haft indflydelse på stolens udformning og materialevalg. F.eks. kan alle stole tørres af med alkohol- og klorholdige desinfektionsmidler, så hygiejnen altid er i top.

Alle stolene er CE-mærket og testet efter gældende krav, så du kan have tillid til, at en stol fra VELA Medical lever op til sundhedssektorens strenge krav.

Har du brug for yderligere information?

Kontakt VELA Medical

Ring på +45 96 34 76 00 hvis du har spørgsmål, eller skriv en besked via nedenstående kontaktformular.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Oplysninger

VELA Medical

Gøteborgvej 8-12

9200 Aalborg SV

Danmark

Åbningstider

Mandag – Torsdag

08:00 – 16:00

Fredag

08:00 – 15:00

Lørdag – Søndag

Lukket